Flere danske unge får tinnitus, som kan være et forvarsel om høretab. For at bremse udviklingen anbefaler WHO, at man skruer op for forebyggelsen og ned for musikken. Der er imidlertid uenighed om, hvem der har ansvaret for volume-knappen.

Af Rasmus Linderoth og Simon Sig

– Når man bliver mødt med høj støj, frigiver kroppen adrenalin. Det er blandt andet det, man mærker, når man hører høj musik. Det er sådan set et advarselssignal, kroppen sender. Det skal få dig til at løbe væk.

Ordene kommer fra Maaike Charlotte Van Eeckhoutte, mens hun introducerer sit forskningsprojekt. Hun er audiolog og nuværende adjunkt på DTU, men lige nu har hun sin daglige gang på Rigshospitalet. 

På tredje sal i hospitalets nye tilbygning ligger Center for Hørelse og Balance, og med udsigt over Fælledparken undersøger Maaike Charlotte Van Eeckhoutte, hvordan musik i festlige lag faktisk påvirker et ungt menneskes hørelse.

– Vi har især været interesserede i dem, som bruger nattelivet meget, og vi vil se, om vi kan finde markante ændringer i deres hørelse. Også bare efter en enkelt aften i byen, siger hun.

Studiet foregår ved, at Maaike Charlotte Van Eeckhoutte og hendes team følger 30 unge danskere i starten af 20’erne, der fester igennem med høj musik. Deres hørelse bliver testet, før de tager i byen og så igen næste morgen og 14 dage efter.

300 kilometer vest for Rigshospitalets tredje sal koncentrerer de sig mest om festen. Tobaksfabrikken i Holstebro er en hybrid mellem en bar og en natklub. Der er DJ og dansegulv, og i aften er der godt besøgt. 

Mia Tang og Ane Stampe er mødtes med et par drenge. De har valgt et bord rimelig tæt på DJ-pulten. Nu skal de egentlig bare have det sjovt.

– Det er rart, at man kan vælge feststed lidt efter, om man vil snakke eller danse. Og hvis der er for meget larm, kan man jo bare gå, siger Ane Stampe. 

Mia Tang er enig. Men hun har nogle gange oplevet sådan en pivelyd i sit øre, dagen efter hun har været i byen.

Flere hører pivetoner 

Og det er Mia Tang ikke alene om. Der sker tilsyneladende noget med unge menneskers ører i disse år.

Hvert fjerde år udgiver Sundhedsstyrelsen den National Sundhedsprofil, der tager temperaturen på danskernes sundhed og herunder undersøger, hvor mange der er generet af tinnitus. En susen eller en pivetone i øret, der kan komme af flere ting, men som ofte hænger sammen med støjskader, og som kan være et forvarsel om høretab. 

For 10 år siden var der 6,4 procent af mændene og 4,7 procent af kvinderne i aldersgruppen 16-24 år, der var generet af tinnitus ifølge Sundhedsprofilen. Den nyeste Sundhedsprofil har tal fra 2021, og her fremgår det, at det nu gælder 9,7 procent af aldersgruppens mænd og 8 procent af kvinderne.

Udviklingen gælder ikke kun i Danmark. Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at en milliard unge mennesker er i risiko for at udvikle høretab og tinnitus, og de har en ret klar idé om, hvor udviklingen har rod. Det handler om musik. Måden at lytte til musik og mængderne af det.

– Det er både høj lyd fra høretelefoner, når man gamer og lytter til musik, og det er i høje støjniveauer til koncerter og i nattelivet, siger Shelly Chadba, der er teknisk leder af hørelse i WHO.

Hvad er decibel? Decibel er måske en måleenhed, som du har hørt om før, men aldrig helt har forstået. Lyd måles i decibel (dB), og decibel-skalaen tager udgangspunkt i menneskets hørelse. 0 dB er den laveste lyd, vi kan høre, og en normal samtale foregår typisk i en lydstyrke på omkring 60 dB. Decibel skalaen er logaritmisk opbygget. Det vil sige, at hvis man bevæger sig tre decibel op, fordobles lydstyrken, og tiden du kan være i støjen halveres. Der er derfor stor forskel på eksempelvis 100 dB og 110 dB.  Ingen ører er ens, og derfor er det også forskelligt, hvor lang tid vi kan opholde os i høj lyd, før hørelsen tager skade. Høreskader kan både opstå af et konstant højt lydniveau, det kalder vi for db(A), og af impulsstøj hvor der kortvarigt er et meget kraftigt lydniveau, det kalder vi for db(C).  Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi på 85 dB(A) i løbet af en arbejdsdag. Hvis den overstiges, er der tale om høreskadende støj, der over tid kan give høreskader og tinnitus. Og da lydstyrken fordobles ved 3 decibel, halveres tiden du kan være i støjen også. Derfor skal ansatte også bruge høreværn, hvis de udsættes for støj, der overstiger grænseværdien på 85 dB(A).    Hvis du opholder dig i et støjmiljø på 100 dB(A) i 15 minutter, har du allerede opbrugt din daglige støjkvote, og så udsætter du dig selv for potentielt høreskadende støj.  Kilde: Arbejdstilsynet og Høreforeningen

I Danmark sætter kun højtaleren grænser

I EU har det været ulovligt at sælge høretelefoner med et top-lydniveau på over 100 decibel i ti år. Ligeledes er alle spillesteder, festivaler og koncertsale i Danmark underlagt individuelle regler for, hvor høj deres musik må være.

Barer, diskoteker og natklubber er til gengæld ikke underlagt nogen krav om, hvor højt støjniveauet må være for deres gæster. Så længe stedets ansatte er beskyttet efter reglerne om arbejdsmiljø, og der ikke er nogen naboklager, må de spille lige så højt, de vil. 

– På globalt plan er støjeksponeringen i nattelivet faktisk på et niveau, der statistisk kan have skadende virkning på 40 procent af gæsterne, siger Shelly Chadba fra WHO. 

Det har fået hende og organisationen til at lave en række anbefalinger til ’sikker lytning’ til blandt andet barer og diskoteker. Anbefalingerne skal virke som inspiration ikke kun til unge mennesker selv, men også til steder, der spiller musik, og til regeringer, der kan lave lovmæssige rammer.

– Det er vigtigt at passe på sine ører, men det er også vigtigt, at det er muligt at passe på sine ører, siger Shelly Chadba.

WHO’s anbefalinger vender vi tilbage til.

Hvor højt bliver der spillet i nattelivet? Det kan være svært at give et konkret svar på, hvor høj musik der bliver spillet i det danske natteliv, da det varierer fra sted til sted, og der ikke er lavet en større omfattende analyse af lydniveauet.   Men Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, Force Technology, vurderer, at det gennemsnitlige lydniveau på diskoteker i Danmark er 110 dB(A). Force Technology har lavet støjmålinger på diskotekerne over flere år, og selvom der både kan være højere og lavere lydniveauer fra sted til sted, anser de 110 dB(A) som det generelle niveau.  Sundhedsstyrelsen har tidligere udgivet en rapport, hvor der refereres til engelske og franske studier, der viser, at det gennemsnitlige niveau på diskoteker ligger mellem 90 dB(A) og 110 dB(A) med niveauer helt op til 124 dB(A).  Kilde: Force Technologys ‘Støjbarometer’ og Sundhedsstyrelsens ‘Børn og unges udsættelse for høj musik i underholdningsmiljøer’ fra 2006.

Kender de unge risikoen?

Når Shelly Chadba skal sætte ord på, hvordan man imødegår farlige situationer med høj støj i nattelivet, slår hun med det samme fast, at det kræver en koordineret indsats, hvor flere skal tage ansvar. Men det kræver først og fremmest, at den enkelte er klar over, hvad høj lyd kan gøre ved ører.

– Det bedste våben mod høreskader er information og viden. Man skal vide, hvordan høj musik kan påvirke ens hørelse og i øvrigt være klar over, at både tinnitus og høretab har mange negative konsekvenser, der ligger udover en forringet høresans, siger hun og fortsætter.  

– Det handler også om at være opmærksom på, man faktisk kan gøre noget. At brug af ørepropper i nattelivet for eksempel kan være en kæmpe hjælp. 

Hvad oplysning og viden angår, er vi dog langt fra i mål herhjemme, hvis man spørger Susanne Nemholt. Hun er audiologopæd og postdoc ved SDU og har i hele sit arbejdsliv haft fokus på unge med tinnitus.

– Der er indlysende ikke nok oplysning om, hvordan det faktisk kan påvirke ens ører at tage ud i nattelivet. Vi har et oplysningsarbejde, som vi ikke er lykkedes med eller måske ikke engang er kommet i gang med, siger hun.

Ifølge Susanne Nemholt er ørerne i det hele taget ikke noget, der fylder nok i den store samtale om at passe på os selv. Hun har flere eksempler. Blandt andet tager hun udgangspunkt i forebyggelseskampagner til nytårsaften.

– Der får vi at vide, vi skal passe på øjnene og fingrene. Men hvad med ørerne? Vi har også kampagner i forhold til alkohol, og vi laver oplysning omkring sikker sex. Det er alt sammen for at formidle viden til unge, så de kan træffe deres valg på et kvalificeret grundlag. Det er rigtig svært at træffe valg om ens hørelse, hvis man ikke ved, at man potentielt er i gang med at belaste ørerne, siger Susanne Nemholt.

Hjælper vished i en brandert?

Men spørgsmålet er, om oplysning og viden er nok, når et ungt menneske bevæger sig ud i nattelivet. 

Carsten Daugaard er ekstern lektor på audiologiuddannelsen på Syddansk Universitet og seniorkonsulent hos Force Technology, der er Miljøstyrelsens referencelaboratorium for lyd. Ifølge ham er der en ret vigtig faktor at tage højde for, når det handler om barer, diskoteker og natklubber. 

– Ofte er der alkohol involveret i nattelivet, og det betyder jo noget for dømmekraften. Det gør også, at man mister sin kritiske sans for, hvornår musikken er for høj for en, siger Carsten Daugaard.

Han støtter idéen om at udbrede mere viden blandt unge om, hvordan støj påvirker ørerne. Men han tror, der skal mere til for at undgå støjskader i nattelivet. For selv hvis alkoholen ikke dulmer gæsternes kritiske sans, så har de unge mennesker ifølge Carsten Daugaard ikke mulighed for at vide, om lydniveauet er på et skadeligt niveau for dem.

– Folk kan ikke træffe et fornuftigt valg selv, for de ved ikke, hvor meget støjeksponering, de bliver udsat for på et diskotek, siger Carsten Daugaard.

Som tidligere nævnt har WHO udarbejdet en række anbefalinger for sikker lytning i nattelivet. 

WHO’s anbefalinger til sikker lytning i nattelivet indeholder blandt andet:  Et gennemsnitligt maksimalt niveau på 100 dB(A) på barer, diskoteker og natklubber.  Gæsterne skal have adgang til ørepropper. Barer og diskoteker skal have ’stillezoner’, hvor gæsterne kan hvile deres øre.  Hvorfor lige 100 decibel? WHO skriver i deres anbefalinger, at 100 dB(A) er en reducering af lydniveauet, hvor risikoniveauet for at få høreskader er på et acceptabelt niveau. Hvis risikoen for at få høreskader skal fjernes helt, skal lyden ned på et niveau, som WHO mener, ikke er holdbart for oplevelsen i nattelivet, og et niveau som gæsterne i nattelivet ikke vil acceptere. Derfor er 100 dB(A) et kompromis som både beskytter gæsterne bedre og sørger for, at festen kan fortsætte.  Kilde: WHO Global standard for safe listening venues & events

Carsten Daugaard mener, at vi skal lade os inspirere af WHO’s anbefalinger, og han er ikke alene. 

Overlæger er positive for regler

Flere folk i sundhedsvæsenet ser nemlig også et potentiale i at få skruet ned for musikken i nattelivet. 

– Der er bestemt behov for at kigge på det her, det mener jeg absolut, siger Jesper Schmidt.  

Han er klinisk lektor ved Klinisk Institut og overlæge på Odense Universitetshospital.

Han mener, grænsen bør ligge på 95 decibel på diskoteker, og så er han tilhænger af WHO’s opfordring til hvileområder. 

– Musikken i nattelivet er på et niveau, hvor det er skadeligt højt. Det er en risiko, vi må erkende. Jeg synes godt, vi kunne regulere, hvor kraftigt der bliver spillet og give noget mere oplysning og synlig indikation af, hvornår man træder ind i et meget kraftigt lydområde, siger Jesper Schmidt. 

Han bakkes op af både Mads Klokker, der er ledende overlæge på Rigshospitalets øre-næse-hals-afdeling og Christian Thorup, der er overlæge på Audiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital. 

– De unge udsætter sig for en skadelig påvirkning i nattelivet, som de hverken er klar over eller kan mærke er skadeligt. Selv om man rent faktisk får en høreskade, så er skaden så lille det første lange stykke tid, at det ikke er noget, man mærker til, siger Christian Thorup.  

– De unge er langt fra modne nok

Randi Wetke er tidligere overlæge på Audiologisk Afdeling i Aarhus, Odense og Gentofte, og hun har været lektor på SDU’s audiologiuddannelse. I dag er hun pensioneret og frivillig i Høreforeningen. Hun ser allerhelst, at niveauet ikke overstiger 85 decibel, men hun tror ikke, det er realistisk. I stedet synes hun, at 100 decibel lyder som et realistisk kompromis, der ikke ødelægger musikoplevelsen. Stillezoner og mulighed for ørepropper til gæsterne skal ifølge Randi Wetke også implementeres.

Hun forstår godt, hvis unge mennesker i nattelivet ikke tænker på lydniveauet, når stemningen er god, promillen er høj og timerne er sene. 

– Det er virkelig uheldigt, at man ikke gør mere for de unge mennesker. For lige nu mener jeg ikke, at man kan forvente, at de selv er klar over, at der er en risiko, siger Randi Wetke.

De er vel voksne mennesker, er det ikke deres eget ansvar?

– Som 18-årig er man slet ikke moden nok til at kunne forstå konsekvenserne på længere sigt. Derudover gør alkoholen, at man er endnu mere ligeglad. Så kan man klare hele verden, siger Randi Wetke. 

Derfor mener hun, politikerne skal gribe ind og lave nogle regler, der beskytter de unge mod høreskadelige lydniveauer på barer og diskoteker. 

– Politikerne behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken, siger hun og henviser til WHO’s anbefalinger. 

Mads Klokker fra Rigshospitalet væver dog lidt ved tanken om, hvorvidt det er politikerne eller branchen selv, der skal udfærdige grænser. 

– For hvem er det, der skal tage teten? Er ens hørelse eget ansvar, eller er det et samfundsansvar? Det er faktisk en interessant diskussion, siger Mads Klokker.

WHO vil kun anbefale

Shelly Chadba fra WHO understreger, at deres rolle er at lave anbefalinger, som lande hver især kan bruge, som de ønsker. Hun opfordrer derfor ikke de danske politikere til at lave lovindgreb, men hun understreger, at lovgivning er effektivt.

– Da jeg var barn, havde vi ikke sikkerhedsseler i bilerne. Med tiden fik vi dem, men vi havde ikke lyst til at bruge dem, fordi de var ubehagelige. På et tidspunkt blev det indført, at det ville koste en bøde at køre uden sikkerhedssele, og så begyndte folk at bruge dem. Med tiden er det blevet en selvfølge.

Hvad siger Sundhedsstyrelsen? På spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen har anbefalinger for ens færden i nattelivet lyder svaret: Der er generelt sket en stigning i tilfælde af tinnitus i den danske befolkning de sidste ti år. Sundhedsstyrelsen har ikke udarbejdet anbefalinger for musik i nattelivet, men det er en god ide at passe godt på sin hørelse allerede i barndommen og ungdommen, da udsættelse for høj lyd i hverdagen kan skade hørelsen permanent. Man kan læne sig op ad WHO’s anbefalinger og Høreforeningens 5 gode råd. Anbefalingerne handler om, at man kan beskytte sin hørelse ved at bruge ørepropper, når man befinder sig på steder med høj musik, som fx natklubber, og at man skal holde pauser fra høj lyd og holde afstand til kraftige lydkilder.

Diskoteksleder er dybt uenig

Carsten Clausen, der er daglig leder på Tobaksfabrikken i Holstebro, fortæller, at de har et internt regelsæt over støjniveauet. Derfor har DJ’en også en decibelmåler ved pulten, som musikken skal justeres efter. Carsten Clausen nævner i den sammenhæng, at Tobaksfabrikken ikke vil få praktiske problemer med en støjgrænse på 100 dB, men han er langt fra begejstret for idéen om at lægge ny lovgivning ud til nattelivet.

–  Det ville jeg synes var forfærdeligt. Det er et frit land, og hvis folk ikke kan lide, hvor højt vi spiller, så kan de gå et andet sted hen. 

Carsten Clausen fortæller, at han i princippet er imod sikkerhedslovgivning, der ikke er absolut nødvendig.

– Jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der har lyst til at drive en forretning, der giver folk høreskader.

Den køber overlæge på AUH, Christian Thorup, ikke. Han nævner, at den reelle høreskade måske først kan opfattes efter en årrække, hvormed både gæsten og baren kan holde støjniveauet højt længe uden at kende de reelle konsekvenser. 

– De fleste kan måske godt mærke, at det runger for ørene dagen efter en bytur, men det går typisk over igen de første mange gange. Så man kan opholde sig i det her skadelige støjniveau og tro, at det ikke er skadeligt, og så bliver man jo bare ved, siger han og fortsætter. 

– På et tidspunkt, når man et punkt, hvor man rent faktisk har nogle høreproblemer. Men det kan jo ligge mange år ude i fremtiden, og så kan man altså ikke gå 20 år tilbage og lave det om, afslutter han.

Står den unge generation foran kollektiv nedsat hørelse?

Oppe på Rigshospitalets tredje sal arbejder Maaike Charlotte Van Eeckhoutte og hendes forskergruppe videre med deres projekt. De håber, de kan præsentere nogle resultater i begyndelsen af det nye år. 

– Vi behøver ikke lave det her studie for at vide, at høje støjniveauer i nattelivet kan være skadelige. Det ved vi allerede. 

– Vi undersøger unge mennesker med et aktivt natteliv, så vi kan se, om deres hørelse er dårligere, end hvad vi i dag anser som en normal hørelse. Det kan være, at vi finder frem til, at de unges hørelse ikke er så normal længere, siger hun. 

300 vest for Rigshospitalet, er det festen, der går videre. På Tobaksfabrikken i Holstebro tager stemningen til, og man skal hæve stemmen for at kunne snakke ved bordet oppe ved DJ-pulten. 

21-årige Ane Stampe er loren ved tanken om, at der ligefrem skal være en lov, der bestemmer, hvor høj musikken må være. 

– Det kan godt være, en grænse er en god idé. Men jeg synes også, det er op til stedet, hvor højt de vil spille, siger hun. 

---

Vi ville gerne have hørt fra både HORESTA, der er brancheforening for barer og restauranter og REKOM, der ejer en lang række danske natklubber, barer og diskoteker. Ingen af dem ville stille op til interview, men REKOMs presseansvarlige fortæller, at REKOM overholder alle gældende regler. 

Vi ville også gerne have spurgt sundhedsministeren om, hvorvidt vi i Danmark burde indføre regler inspireret af WHO’s anbefalinger. Ministeren er ikke vendt tilbage. Men i den følgende artikel kan du læse om, hvordan de har ladet sig inspirere af WHO i Bruxelles. Her forholder en række politiske ordførere sig i øvrigt også til, om vi burde gøre det samme i Danmark.