En trist udvikling med unges hørelse har fået politikerne i Bruxelles til at gribe ind og forpligte nattelivet til at skrue ned for musikken. Flere partier her til lands er positive over for idéen om at lade os inspirere.
Af Rasmus Linderoth og Simon Sig
Der eksisterer åbenbart en fransksproget udgave af ‘Hvor Ska’ Vi Sove I Nat’. Det har de længe vidst i Bruxelles, for i aften har den fundet vej gennem højtalerne på et dansegulv, og de cirka 30 unge mennesker, der står her, kan den.
Det er blevet fredag, og et udsnit af den belgiske ungdom er strømmet ud i nattelivet. For en del af dem foregår det på Celtica. Et rimelig klassisk diskotek. To plan, men overskueligt og beliggende i hjertet af hovedstaden.
Lidt over hovedhøjden på de dansende og syngende gæster hænger der en lille skærm. Synlig, så alle kan se den. Skærmens display viser forskellige tal, og det minder egentlig om et digitalt speedometer på en jysk hovedvej – det hopper rundt mellem 96-97 og 98. Men her handler det ikke om hastighed. Det handler om, hvor høj musikken er. Og hvor høj, den må være.
– Vi har en ’limiter’ i lydsystemet, som gør, at hvis lyden overstiger 100 decibel, så skruer den ned af sig selv.
Sådan siger Andrzej Jurek, der er manager på Celtica. For fem år siden blev hans og alle andre feststeder i Bruxelles-regionen pålagt at gøre noget ved lydniveauet af hensyn til de ører, de inviterer indenfor.
– I dag synes jeg, det er en rigtig god ting, det er blevet indført. Det er et udtryk for, at vi skal passe på hinanden, og jeg synes faktisk, det er sund fornuft, siger Andrzej Jurek.
Det ringede for for mange unge ører
I Bruxelles begyndte det i 2017. Her udgav Det Overordnede Sundhedsråd – Belgiens pendant til Sundhedsstyrelsen – en rapport, der viste, at mere end hver tiende unge belgier mellem 18 og 25 år havde oplevet tinnitus over længere perioder.
I samme rapport anbefalede rådet, at man kiggede reglerne for nattelivets støjniveau efter i sømmene.
Men sundhedsrådet var ikke de eneste, der satte spørgsmålstegn ved den daværende lovgivning. Det fortæller Marie-Noëlle Adnet, der er støjplanlægger i Bruxelles’ miljøforvaltning.
– Der var faktisk noget lovgivning på støjområdet fra 1977. Men det var simpelthen forældet. Klubberne havde i mellemtiden fået udstyr af bedre kvalitet, og højtalerne kunne spille langt højere. Derfor skelede hverken diskoteker eller tilsynsførende til den gamle lovgivning længere, siger Marie-Noëlle Adnet.
Det fik ifølge støjplanlæggeren Bruxelles-regionens politikere til at reagere, og de bad Marie-Noëlle Adnet og hendes forvaltning udarbejde et forslag til et nyt regelsæt for musik i nattelivet.
– Vi brugte meget energi på at høre flere parter og involvere flere sektorer for at sikre, at alle blev hørt, siger støjplanlæggeren.
Efter et års tid med høringer og analyse af det daværende lydniveau offentliggjorde forvaltningen så fire nye hovedkrav, der i store træk endte med at læne sig op af WHO’s anbefalinger for sikker lytning. Det hele blev blåstemplet af politikerne, der på samme tid søsatte en stor informationskampagne om, hvordan høj musik kan påvirke ørerne.
Sådan er reglerne i Bruxelles-regionen i dag Maksimal støjgrænse på 100 dB(A). Krav om en decibelskærm, der viser niveauet i realtid. Krav om ‘hvilerum’ med lav musik. Ørepropper til rådighed for gæsterne. Det er op til diskotekerne selv at erhverve sig udstyr, så de kan overholde kravene. Miljøforvaltningen står for tilsyn, og hvis ikke reglerne bliver overholdt, kan det medføre en bøde på op til 50.000 euro. Kilde: Bruxelles Environment |
Pust ud, og hvil ørerne
På diskoteket Celtica bliver fredag afløst af lørdag, men festen fortsætter. I den lange bar på underetagen, der hertil mest har lagt disk til øl-udskænkning, begynder der at blive bestilt røde drinks og shots. Og så bliver folk tydeligvis mere og mere tilbøjelige til at rykke mod dansegulvet og vise trin. Det har den vel 35-årige DJ også spottet. Han virker godt tilfreds, selvom han ikke sender musikken ud med samme kraft som i gamle dage.
Manageren fortæller, at det dengang slet ikke var usædvanligt, at musikken omkring dansegulvet bragede med mere end 110 decibel. Det tillader lydsystemets indbyggede teknik ikke længere.
– Nu kan gæsterne for eksempel føre en samtale herinde, fortæller manageren Andrzej Jurek.
Faktisk er det ligefrem blevet et krav, at diskotekerne indretter områder, der er karakteriseret som ’hvileområder’, hvor man kan få ro og hvile sine ører. Derudover skal gæsterne have adgang til ørepropper enten gratis eller til indkøbspris.
Udover hos barmanageren selv er det nu ikke, fordi man ser ørepropper stikke ud af ret mange ører. Til gengæld er der aftenen igennem flere, der lige nupper 10 minutter i Celticas hvileområde, hvor musikken ikke må overstige 85 decibel.
Herinde fortæller 25-årige Arnaud Van Nieuwenhuyse, at han synes godt om lydniveauet. Han kan langt fra de indførte regler på rygraden, men han kender til decibelskærmene og hvileområderne.
– Jeg synes, det er så let at blive afhængig af høj musik, lige meget om det er fra høretelefoner eller på en bar. Jeg kan ret godt lide lydniveauet her. Det er til at tale med folk, men også højt nok til, at man kan danse. Jeg synes, det er ok, de skal holde sig under en grænse, siger han.
Jagten på det bæredygtige natteliv
Lige præcis maksimum-grænsen, for hvor højt højtalerne måtte spille, vakte lidt røre i branchen, da idéen kom på tale. Det gjaldt også manageren på Celtica.
– Der var flere af os, der tænkte: Hvem tror politikerne, de er, siden de vil begrænse os, siger Andrzej Jurek.
Nattelivet fik dog også mulighed for at komme til orde hos miljøforvaltningen, der skulle formulere de nye regler. Det endelige resultat er i grove træk blevet godt taget imod. Det fortæller Nathan Pujadas, der er generalkoordinator i brancheorganisationen Brussels By Night Federation.
– Det er for alles bedste med et opdateret regelsæt for, hvordan musikken skal være i nattelivet. De endelige regler blev også modtaget rimelig godt, og de bliver respekteret den dag i dag. Vi synes, støjgrænsen på 100 decibel er lidt for lavt sat, men den bliver respekteret, siger Nathan Pujadas.
Brussels By Night Federation repræsenterer på den anden side af 30 barer, natklubber og diskoteker. De arbejder for det, de selv kalder et bæredygtigt natteliv, og når det gælder sikkerheden for gæsternes ører, handler det ifølge generalkoordinatoren først og fremmest om ansvar.
– Vi er nødt til at finde en balance i ansvarsfordelingen. Lovgiverne kan ikke tage al ansvaret, men vores gæster er unge mennesker, der skal ud at have det sjovt med deres venner. De er måske endda godt påvirket af alkohol. Derfor bør både lovgiverne og branchen åbenlyst også hjælpe til med at gøre det sikkert, siger Nathan Pujadas.
Lavere er langsigtet
Én af Bruxelles’ største natklubber hedder Madam Moustache. Lige nu er aktiviteten begrænset, for klubben er under ombygning efter en brandulykke sidste år. Medejeren Philippe Fatien har besluttet at udnytte genopbygningen til at indrette lokalerne med bedre akustik, så den musik, klubbens dj’s spiller, lander blødt og behageligt i øregangen hos gæsterne. Det er nemlig blevet en prioritet for ham.
– Hele min familie arbejder i natklubbranchen, og vi går alle sammen og råber ‘HVAD’ til hinanden. Man bliver en lille smule døv af arbejdet, siger han.
Philippe Fatien har drevet diskoteksvirksomhed i mere end 15 år. Han har i hele sit arbejdsliv været interesseret i god lyd, men det er først på det seneste, han sådan rigtigt er begyndt at bekymre sig om god hørelse.
– Jeg voksede op med både rock- og techno-scenen. Vi ville altid have mere, højere og længere. I dag er det ret klart for mig, at det ikke er bæredygtigt, fortæller han.
Ifølge Phillipe Fatien har nattelivets parter en tendens til at tænke meget kortsigtet i forhold til at give gæsterne det, de allerhelst vil have i nuet. Det ender ofte med, at DJ’en får fri leg på volume-knappen, og det er der ikke meget fremtid i, mener medejeren.
Derfor mener Phillipe Fatien, at branchen og lovgiverne har det fulde ansvar for at sætte grænser for et sikkert lydmiljø, og for at sikre de bliver overholdt.
– Jeg tror ikke, gæsterne ser i øjnene, at de spiller hasard med helbredet. De er ofte alkoholpåvirkede, og de er der kun for at nyde det. I den situation tænker de færreste langsigtet, og det er selvsagt ikke bæredygtigt. Det er faktisk heller ikke bæredygtigt for klubberne, for vi vil gerne have gæster, der holder til at blive mange timer den enkelte aften. Og ikke mindst gæster der holder til at bruge nattelivet i mange år, siger Phillipe Fatien, inden han afslutter.
– Hvis I ikke har nogen regler om det i Danmark, vil det da formentlig være en god idé at kigge på det.
Gæsterne giver udtryk for, de er glade
Her vender vi tilbage til Marie-Noëlle Adnet, der er støjplanlægger i Bruxelles’ Miljøforvaltning. Hun ser frem til at få nogle indikationer på, om støjindsatsen i nattelivet faktisk har været til nogen sundhedsmæssig nytte. Der skal dog gå nogle flere år, inden de og Sundhedsvæsnet kan skaffe brugbare data om den del, fortæller hun.
– Men vi lavede en evalueringsundersøgelse i 2022 møntet på gæsternes opfattelse. Den viste, at gæsterne i store træk er glade for reglerne, og at de gerne vil have, støjgrænsen bliver overholdt. De synes særligt, det er rart med et hvilerum, hvor man kan trække sig – det benytter de sig også af. Brugen af ørepropper er til gengæld mindre udbredt, siger Marie-Noëlle Adnet.
Støjplanlæggeren understreger, at de ikke har haft mange lande at sammenligne sig med. Eksempelvis er Bruxelles-regionen det første sted i verden, hvor det er obligatorisk at have decibelskærme hængende, hvis man spiller musik over 85 decibel.
– Det er en rigtig god måde at få folk til at blive opmærksomme på, at de er et sted, hvor lyden er høj. Det giver dem også mulighed for at sammenligne niveauer de forskellige steder imellem. På det her felt anser vi os selv som ’front runners’ i Bruxelles, og vi vil anbefale, at andre følger trop, for vi tror på, det er vejen frem, siger Marie-Noëlle Adnet.
Stolt af at være firstmover
På Celtica slukker de musikken klokken 06.00 om morgenen. Så er festen slut. Manageren, Andrzej Jurek, fortæller, at de lokale har vænnet sig til, at musikken er lavere end tidligere. Derimod må han indimellem forsvare sig overfor internationale gæster.
– Vi har for eksempel haft danske gæster, der kommer op og spørger, om vi vil skrue op. Så måske har de allerede dårlige ører? I hvert fald er de ikke vant til vores niveau, siger Andrzej Jurek.
Udenfor diskoteket står to lokale ingeniørstuderende. De har været til stede omkring baren og dansegulvet stort set hele natten.
– Jeg ville ikke have haft en bedre oplevelse, hvis musikken var højere. Det var højt nok, og jeg nød det, siger Brieuc Everard og studiekammeraten fortsætter.
– Vi ved godt, at høj musik kan være skidt for ørerne. Jeg synes, det giver mening at forebygge problemer og skader hos unge mennesker i det hele taget, så derfor har jeg det fint med reglerne, siger Julien Bosseler.
For Andrzej Jurek i baren er arbejdsdagen ved at være overstået. Han drømmer sig ikke tilbage til fordums musiks styrke. Han er til gengæld godt tilfreds med at repræsentere den by, der lagde ud.
– Enhver bevægelse kræver jo, at nogen går forrest. Det første land, den første region eller den første person. Nu har vi gjort det, og det, synes jeg, er en god ting. Så må vi se, om flere byer og lande følger trop, afslutter Andrzej Jurek. Han skal hjem og hvile ørene – eller i hvert fald resten af kroppen – så han er parat igen i aften.
Skal vi så have regler i Danmark? Vi spurgte politikerne
Når man kaster et blik på de regler, der gælder i Danmark, er de temmelig overskuelige. Så længe barer, diskoteker og natklubber kan give deres ansatte betingelser, der lever op til reglerne for arbejdsmiljø, må de i princippet spille så højt, som de vil, i områder hvor gæsterne opholder sig.
For Alternativets sundhedsordfører, Nikoline Hillers-Bendtsen, er det ikke en overraskelse, hvis musikken i nattelivet nogle steder kan påvirke ens hørelse. Hun besøger selv nattelivet i ny og næ og har derfor også friske personlige oplevelser i hukommelsen.
– Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har siddet i nattelivet og gerne vil føre en samtale, som kan være rigtig svært, fordi lyden er så høj, siger hun og fortæller, at der nok er et efterslæb med oplysningen.
– Unges hørelse er et supervigtigt fokus, men jeg tror, forebyggelsen har ligget for snævert ved nogle interesseorganisationer og i civilsamfundet, som ikke har et stort nok talerør. Det vil være oplagt at få det længere op i systemet, så vi kommer bredere ud og får afsat midler til at komme bredere ud med for eksempel forebyggelseskampagner, siger Nikoline Hillers-Bendtsen og understreger, at lovgivning godt kan komme på tale.
I Nye Borgerlige køber de ikke udlægningen af, at unge mennesker er uvidende om, at høj støj kan belaste ørerne. Men sundhedsordføreren, Kim Edberg, er til gengæld åben for at skrue op for kravene for de steder, der vil spille høj musik.
– Der er jo ikke rigtig nogen vej tilbage, når først man bliver hørehæmmet eller får permanent tinnitus, og det er altså et ret stort handicap. Så jeg ser meget velvilligt på, hvis der er noget, man kan gøre, siger Kim Edberg.
Kim Edberg kunne godt se for sig, at man lavede en automatiseret støjgrænse på 100 decibel i Danmark. Han kan også godt se fidusen i at udlevere ørepropper. Når det gælder stillezoner, er han mere loren.
– Det er ikke alle natklubber og diskoteker, der er store nok til at kunne indrette en stille afdeling. Der må vi også sige, at folk, der går derind, er over 18 år, og så er det op til en selv, hvor længe man vil blive der, siger han.
Et spørgsmål om personlig frihed?
Spørger man formanden for Liberal Alliances Ungdom, Simon Fendinge, er tonen en lidt anden. Han modsætter sig ikke, at man oplyser noget mere, for man skal vide, hvad man går ind til.
– Jeg anerkender, at der er nogle sundhedsrisici, men jeg vil til enhver tid synes, at det personlige ansvar og den personlige frihed står over det. Så længe man sikrer, at folk bliver oplyst om, at der bliver spillet højt, så er resten altså folks eget valg.
Christoffer Aagaard Melson, sundhedsordføreren for Venstre, har ikke før beskæftiget sig med rammerne for lydniveau i nattelivet, og selvom han som udgangspunkt er varsom med nye lovindgreb, gør det indtryk på ham, at de i Bruxelles har lavet et regelsæt.
– Jeg synes, det er et interessant emne. Og når man i udlandet tager affære, og når WHO anbefaler det, så bør vi også kigge nærmere på det herhjemme og undersøge, om vi skal lave regulering, siger han.
For Venstreordføreren vil det være afgørende at inddrage nattelivets parter, hvis man skal lave ny lovgivning. Men han mener, at høreproblemer blandt unge skal tages alvorligt.
– Høretab og tinnitus er meget invaliderende, så hvis vi kan gøre noget for det, og det i øvrigt står mål med de byrder, vi pålægger branchen, så synes jeg, vi skal kigge på det.
Vi ville gerne have haft en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde. Hun er ikke vendt tilbage. Til gengæld har Sundhedsstyrelsen givet et skriftligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt nattelivsgæster er beskyttet, og om de anbefaler, at man laver regulativer i nattelivet. De skriver følgende:
Der er generelt sket en stigning i tilfælde af tinnitus i den danske befolkning de sidste ti år.
Sundhedsstyrelsen har ikke udarbejdet anbefalinger for musik i nattelivet, men det er en god ide at passe godt på sin hørelse allerede i barndommen og ungdommen, da udsættelse for høj lyd i hverdagen kan skade hørelsen permanent. Man kan læne sig op ad WHO’s anbefalinger og Høreforeningens 5 gode råd. Anbefalingerne handler om, at man kan beskytte sin hørelse ved at bruge ørepropper, når man befinder sig på steder med høj musik, som fx natklubber, at man skal undgå at bruge høretelefoner med høj lydstyrke, og at man skal holde pauser fra høj lyd og holde afstand til kraftige lydkilder.