Author: admin

I Bruxelles har de skruet ned på diskotekerne:  – Nu kan man faktisk føre en samtale

Posted on by admin
Der bliver stadig danset og festet i Bruxelles. Men musikken bliver stærkt kontrolleret. Foto: Simon Sig

En trist udvikling med unges hørelse har fået politikerne i Bruxelles til at gribe ind og forpligte nattelivet til at skrue ned for musikken. Flere partier her til lands er positive over for idéen om at lade os inspirere.

Af Rasmus Linderoth og Simon Sig

Der eksisterer åbenbart en fransksproget udgave af ‘Hvor Ska’ Vi Sove I Nat’. Det har de længe vidst i Bruxelles, for i aften har den fundet vej gennem højtalerne på et dansegulv, og de cirka 30 unge mennesker, der står her, kan den.

Det er blevet fredag, og et udsnit af den belgiske ungdom er strømmet ud i nattelivet. For en del af dem foregår det på Celtica. Et rimelig klassisk diskotek. To plan, men overskueligt og beliggende i hjertet af hovedstaden.

Lidt over hovedhøjden på de dansende og syngende gæster hænger der en lille skærm. Synlig, så alle kan se den. Skærmens display viser forskellige tal, og det minder egentlig om et digitalt speedometer på en jysk hovedvej – det hopper rundt mellem 96-97 og 98. Men her handler det ikke om hastighed. Det handler om, hvor høj musikken er. Og hvor høj, den må være.

Via en skærm, kan man følge støjniveauet i realtid. Foto: Rasmus Linderoth

– Vi har en ’limiter’ i lydsystemet, som gør, at hvis lyden overstiger 100 decibel, så skruer den ned af sig selv.

Sådan siger Andrzej Jurek, der er manager på Celtica. For fem år siden blev hans og alle andre feststeder i Bruxelles-regionen pålagt at gøre noget ved lydniveauet af hensyn til de ører, de inviterer indenfor.

– I dag synes jeg, det er en rigtig god ting, det er blevet indført. Det er et udtryk for, at vi skal passe på hinanden, og jeg synes faktisk, det er sund fornuft, siger Andrzej Jurek.

Barmanageren Andrzej Jurek var i første omgang skeptisk overfor de nye regler. Nu er han tilhænger. Foto: Rasmus Linderoth

Det ringede for for mange unge ører

I Bruxelles begyndte det i 2017. Her udgav Det Overordnede Sundhedsråd – Belgiens pendant til Sundhedsstyrelsen – en rapport, der viste, at mere end hver tiende unge belgier mellem 18 og 25 år havde oplevet tinnitus over længere perioder.

I samme rapport anbefalede rådet, at man kiggede reglerne for nattelivets støjniveau efter i sømmene. 

Men sundhedsrådet var ikke de eneste, der satte spørgsmålstegn ved den daværende lovgivning. Det fortæller Marie-Noëlle Adnet, der er støjplanlægger i Bruxelles’ miljøforvaltning.

– Der var faktisk noget lovgivning på støjområdet fra 1977. Men det var simpelthen forældet. Klubberne havde i mellemtiden fået udstyr af bedre kvalitet, og højtalerne kunne spille langt højere. Derfor skelede hverken diskoteker eller tilsynsførende til den gamle lovgivning længere, siger Marie-Noëlle Adnet.

Det fik ifølge støjplanlæggeren Bruxelles-regionens politikere til at reagere, og de bad Marie-Noëlle Adnet og hendes forvaltning udarbejde et forslag til et nyt regelsæt for musik i nattelivet.

– Vi brugte meget energi på at høre flere parter og involvere flere sektorer for at sikre, at alle blev hørt, siger støjplanlæggeren.

Efter et års tid med høringer og analyse af det daværende lydniveau offentliggjorde forvaltningen så fire nye hovedkrav, der i store træk endte med at læne sig op af WHO’s anbefalinger for sikker lytning. Det hele blev blåstemplet af politikerne, der på samme tid søsatte en stor informationskampagne om, hvordan høj musik kan påvirke ørerne.

Sådan er reglerne i Bruxelles-regionen i dag

Maksimal støjgrænse på 100 dB(A).
Krav om en decibelskærm, der viser niveauet i realtid.
Krav om ‘hvilerum’ med lav musik.
Ørepropper til rådighed for gæsterne.

Det er op til diskotekerne selv at erhverve sig udstyr, så de kan overholde kravene.
Miljøforvaltningen står for tilsyn, og hvis ikke reglerne bliver overholdt, kan det medføre en bøde på op til 50.000 euro.

Kilde: Bruxelles Environment

Pust ud, og hvil ørerne

På diskoteket Celtica bliver fredag afløst af lørdag, men festen fortsætter. I den lange bar på underetagen, der hertil mest har lagt disk til øl-udskænkning, begynder der at blive bestilt røde drinks og shots. Og så bliver folk tydeligvis mere og mere tilbøjelige til at rykke mod dansegulvet og vise trin. Det har den vel 35-årige DJ også spottet. Han virker godt tilfreds, selvom han ikke sender musikken ud med samme kraft som i gamle dage.

Manageren fortæller, at det dengang slet ikke var usædvanligt, at musikken omkring dansegulvet bragede med mere end 110 decibel. Det tillader lydsystemets indbyggede teknik ikke længere.

– Nu kan gæsterne for eksempel føre en samtale herinde, fortæller manageren Andrzej Jurek.

Faktisk er det ligefrem blevet et krav, at diskotekerne indretter områder, der er karakteriseret som ’hvileområder’, hvor man kan få ro og hvile sine ører. Derudover skal gæsterne have adgang til ørepropper enten gratis eller til indkøbspris.

Udover hos barmanageren selv er det nu ikke, fordi man ser ørepropper stikke ud af ret mange ører. Til gengæld er der aftenen igennem flere, der lige nupper 10 minutter i Celticas hvileområde, hvor musikken ikke må overstige 85 decibel.

Herinde fortæller 25-årige Arnaud Van Nieuwenhuyse, at han synes godt om lydniveauet. Han kan langt fra de indførte regler på rygraden, men han kender til decibelskærmene og hvileområderne.

– Jeg synes, det er så let at blive afhængig af høj musik, lige meget om det er fra høretelefoner eller på en bar. Jeg kan ret godt lide lydniveauet her. Det er til at tale med folk, men også højt nok til, at man kan danse. Jeg synes, det er ok, de skal holde sig under en grænse, siger han.

Arnaud Van Nieuwenhuyse er glad for muligheden for at hvile ørerne undervejs. Foto: Simon Sig

Jagten på det bæredygtige natteliv

Lige præcis maksimum-grænsen, for hvor højt højtalerne måtte spille, vakte lidt røre i branchen, da idéen kom på tale. Det gjaldt også manageren på Celtica.

– Der var flere af os, der tænkte: Hvem tror politikerne, de er, siden de vil begrænse os, siger Andrzej Jurek. 

Nattelivet fik dog også mulighed for at komme til orde hos miljøforvaltningen, der skulle formulere de nye regler. Det endelige resultat er i grove træk blevet godt taget imod. Det fortæller Nathan Pujadas, der er generalkoordinator i brancheorganisationen Brussels By Night Federation.

– Det er for alles bedste med et opdateret regelsæt for, hvordan musikken skal være i nattelivet. De endelige regler blev også modtaget rimelig godt, og de bliver respekteret den dag i dag. Vi synes, støjgrænsen på 100 decibel er lidt for lavt sat, men den bliver respekteret, siger Nathan Pujadas.

Brussels By Night Federation repræsenterer på den anden side af 30 barer, natklubber og diskoteker. De arbejder for det, de selv kalder et bæredygtigt natteliv, og når det gælder sikkerheden for gæsternes ører, handler det ifølge generalkoordinatoren først og fremmest om ansvar.

– Vi er nødt til at finde en balance i ansvarsfordelingen. Lovgiverne kan ikke tage al ansvaret, men vores gæster er unge mennesker, der skal ud at have det sjovt med deres venner. De er måske endda godt påvirket af alkohol. Derfor bør både lovgiverne og branchen åbenlyst også hjælpe til med at gøre det sikkert, siger Nathan Pujadas. 

Lavere er langsigtet

Én af Bruxelles’ største natklubber hedder Madam Moustache. Lige nu er aktiviteten begrænset, for klubben er under ombygning efter en brandulykke sidste år. Medejeren Philippe Fatien har besluttet at udnytte genopbygningen til at indrette lokalerne med bedre akustik, så den musik, klubbens dj’s spiller, lander blødt og behageligt i øregangen hos gæsterne. Det er nemlig blevet en prioritet for ham.

– Hele min familie arbejder i natklubbranchen, og vi går alle sammen og råber ‘HVAD’ til hinanden. Man bliver en lille smule døv af arbejdet, siger han.

Philippe Fatien har drevet diskoteksvirksomhed i mere end 15 år. Han har i hele sit arbejdsliv været interesseret i god lyd, men det er først på det seneste, han sådan rigtigt er begyndt at bekymre sig om god hørelse.

– Jeg voksede op med både rock- og techno-scenen. Vi ville altid have mere, højere og længere. I dag er det ret klart for mig, at det ikke er bæredygtigt, fortæller han.

Phillipe Fatien er begyndt at interessere sig for god hørelse i de senere år. Foto: Simon Sig

Ifølge Phillipe Fatien har nattelivets parter en tendens til at tænke meget kortsigtet i forhold til at give gæsterne det, de allerhelst vil have i nuet. Det ender ofte med, at DJ’en får fri leg på volume-knappen, og det er der ikke meget fremtid i, mener medejeren.

Derfor mener Phillipe Fatien, at branchen og lovgiverne har det fulde ansvar for at sætte grænser for et sikkert lydmiljø, og for at sikre de bliver overholdt.

– Jeg tror ikke, gæsterne ser i øjnene, at de spiller hasard med helbredet. De er ofte alkoholpåvirkede, og de er der kun for at nyde det. I den situation tænker de færreste langsigtet, og det er selvsagt ikke bæredygtigt. Det er faktisk heller ikke bæredygtigt for klubberne, for vi vil gerne have gæster, der holder til at blive mange timer den enkelte aften. Og ikke mindst gæster der holder til at bruge nattelivet i mange år, siger Phillipe Fatien, inden han afslutter.

– Hvis I ikke har nogen regler om det i Danmark, vil det da formentlig være en god idé at kigge på det.

Gæsterne giver udtryk for, de er glade

Her vender vi tilbage til Marie-Noëlle Adnet, der er støjplanlægger i Bruxelles’ Miljøforvaltning. Hun ser frem til at få nogle indikationer på, om støjindsatsen i nattelivet faktisk har været til nogen sundhedsmæssig nytte. Der skal dog gå nogle flere år, inden de og Sundhedsvæsnet kan skaffe brugbare data om den del, fortæller hun.

– Men vi lavede en evalueringsundersøgelse i 2022 møntet på gæsternes opfattelse. Den viste, at gæsterne i store træk er glade for reglerne, og at de gerne vil have, støjgrænsen bliver overholdt. De synes særligt, det er rart med et hvilerum, hvor man kan trække sig – det benytter de sig også af. Brugen af ørepropper er til gengæld mindre udbredt, siger Marie-Noëlle Adnet.

Støjplanlæggeren understreger, at de ikke har haft mange lande at sammenligne sig med. Eksempelvis er Bruxelles-regionen det første sted i verden, hvor det er obligatorisk at have decibelskærme hængende, hvis man spiller musik over 85 decibel.

– Det er en rigtig god måde at få folk til at blive opmærksomme på, at de er et sted, hvor lyden er høj. Det giver dem også mulighed for at sammenligne niveauer de forskellige steder imellem. På det her felt anser vi os selv som ’front runners’ i Bruxelles, og vi vil anbefale, at andre følger trop, for vi tror på, det er vejen frem, siger Marie-Noëlle Adnet.

Stolt af at være firstmover

På Celtica slukker de musikken klokken 06.00 om morgenen. Så er festen slut. Manageren, Andrzej Jurek, fortæller, at de lokale har vænnet sig til, at musikken er lavere end tidligere. Derimod må han indimellem forsvare sig overfor internationale gæster.

– Vi har for eksempel haft danske gæster, der kommer op og spørger, om vi vil skrue op. Så måske har de allerede dårlige ører? I hvert fald er de ikke vant til vores niveau, siger Andrzej Jurek.

Udenfor diskoteket står to lokale ingeniørstuderende. De har været til stede omkring baren og dansegulvet stort set hele natten.

– Jeg ville ikke have haft en bedre oplevelse, hvis musikken var højere. Det var højt nok, og jeg nød det, siger Brieuc Everard og studiekammeraten fortsætter.

– Vi ved godt, at høj musik kan være skidt for ørerne. Jeg synes, det giver mening at forebygge problemer og skader hos unge mennesker i det hele taget, så derfor har jeg det fint med reglerne, siger Julien Bosseler.

For Andrzej Jurek i baren er arbejdsdagen ved at være overstået. Han drømmer sig ikke tilbage til fordums musiks styrke. Han er til gengæld godt tilfreds med at repræsentere den by, der lagde ud.

– Enhver bevægelse kræver jo, at nogen går forrest. Det første land, den første region eller den første person. Nu har vi gjort det, og det, synes jeg, er en god ting. Så må vi se, om flere byer og lande følger trop, afslutter Andrzej Jurek. Han skal hjem og hvile ørene – eller i hvert fald resten af kroppen – så han er parat igen i aften.

Skal vi så have regler i Danmark? Vi spurgte politikerne

Når man kaster et blik på de regler, der gælder i Danmark, er de temmelig overskuelige. Så længe barer, diskoteker og natklubber kan give deres ansatte betingelser, der lever op til reglerne for arbejdsmiljø, må de i princippet spille så højt, som de vil, i områder hvor gæsterne opholder sig. 

For Alternativets sundhedsordfører, Nikoline Hillers-Bendtsen, er det ikke en overraskelse, hvis musikken i nattelivet nogle steder kan påvirke ens hørelse. Hun besøger selv nattelivet i ny og næ og har derfor også friske personlige oplevelser i hukommelsen.

– Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har siddet i nattelivet og gerne vil føre en samtale, som kan være rigtig svært, fordi lyden er så høj, siger hun og fortæller, at der nok er et efterslæb med oplysningen.

– Unges hørelse er et supervigtigt fokus, men jeg tror, forebyggelsen har ligget for snævert ved nogle interesseorganisationer og i civilsamfundet, som ikke har et stort nok talerør. Det vil være oplagt at få det længere op i systemet, så vi kommer bredere ud og får afsat midler til at komme bredere ud med for eksempel forebyggelseskampagner, siger Nikoline Hillers-Bendtsen og understreger, at lovgivning godt kan komme på tale.

I Nye Borgerlige køber de ikke udlægningen af, at unge mennesker er uvidende om, at høj støj kan belaste ørerne. Men sundhedsordføreren, Kim Edberg, er til gengæld åben for at skrue op for kravene for de steder, der vil spille høj musik.  

– Der er jo ikke rigtig nogen vej tilbage, når først man bliver hørehæmmet eller får permanent tinnitus, og det er altså et ret stort handicap. Så jeg ser meget velvilligt på, hvis der er noget, man kan gøre, siger Kim Edberg.

Kim Edberg kunne godt se for sig, at man lavede en automatiseret støjgrænse på 100 decibel i Danmark. Han kan også godt se fidusen i at udlevere ørepropper. Når det gælder stillezoner, er han mere loren.

– Det er ikke alle natklubber og diskoteker, der er store nok til at kunne indrette en stille afdeling. Der må vi også sige, at folk, der går derind, er over 18 år, og så er det op til en selv, hvor længe man vil blive der, siger han.

Et spørgsmål om personlig frihed? 

Spørger man formanden for Liberal Alliances Ungdom, Simon Fendinge, er tonen en lidt anden. Han modsætter sig ikke, at man oplyser noget mere, for man skal vide, hvad man går ind til.

– Jeg anerkender, at der er nogle sundhedsrisici, men jeg vil til enhver tid synes, at det personlige ansvar og den personlige frihed står over det. Så længe man sikrer, at folk bliver oplyst om, at der bliver spillet højt, så er resten altså folks eget valg.

Christoffer Aagaard Melson, sundhedsordføreren for Venstre, har ikke før beskæftiget sig med rammerne for lydniveau i nattelivet, og selvom han som udgangspunkt er varsom med nye lovindgreb, gør det indtryk på ham, at de i Bruxelles har lavet et regelsæt.

– Jeg synes, det er et interessant emne. Og når man i udlandet tager affære, og når WHO anbefaler det, så bør vi også kigge nærmere på det herhjemme og undersøge, om vi skal lave regulering, siger han.

For Venstreordføreren vil det være afgørende at inddrage nattelivets parter, hvis man skal lave ny lovgivning. Men han mener, at høreproblemer blandt unge skal tages alvorligt.

– Høretab og tinnitus er meget invaliderende, så hvis vi kan gøre noget for det, og det i øvrigt står mål med de byrder, vi pålægger branchen, så synes jeg, vi skal kigge på det.

Vi ville gerne have haft en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde. Hun er ikke vendt tilbage. Til gengæld har Sundhedsstyrelsen givet et skriftligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt nattelivsgæster er beskyttet, og om de anbefaler, at man laver regulativer i nattelivet. De skriver følgende:

Der er generelt sket en stigning i tilfælde af tinnitus i den danske befolkning de sidste ti år.

Sundhedsstyrelsen har ikke udarbejdet anbefalinger for musik i nattelivet, men det er en god ide at passe godt på sin hørelse allerede i barndommen og ungdommen, da udsættelse for høj lyd i hverdagen kan skade hørelsen permanent. Man kan læne sig op ad WHO’s anbefalinger og Høreforeningens 5 gode råd. Anbefalingerne handler om, at man kan beskytte sin hørelse ved at bruge ørepropper, når man befinder sig på steder med høj musik, som fx natklubber, at man skal undgå at bruge høretelefoner med høj lydstyrke, og at man skal holde pauser fra høj lyd og holde afstand til kraftige lydkilder.

En hel generation i risko: – Lydniveauet i nattelivet skal ned

Posted on by admin
Musikken i nattelivet er ifølge flere læger skadelig høj. Foto: Rasmus Linderoth

Flere danske unge får tinnitus, som kan være et forvarsel om høretab. For at bremse udviklingen anbefaler WHO, at man skruer op for forebyggelsen og ned for musikken. Der er imidlertid uenighed om, hvem der har ansvaret for volume-knappen.

Af Rasmus Linderoth og Simon Sig

– Når man bliver mødt med høj støj, frigiver kroppen adrenalin. Det er blandt andet det, man mærker, når man hører høj musik. Det er sådan set et advarselssignal, kroppen sender. Det skal få dig til at løbe væk.

Ordene kommer fra Maaike Charlotte Van Eeckhoutte, mens hun introducerer sit forskningsprojekt. Hun er audiolog og nuværende adjunkt på DTU, men lige nu har hun sin daglige gang på Rigshospitalet. 

På tredje sal i hospitalets nye tilbygning ligger Center for Hørelse og Balance, og med udsigt over Fælledparken undersøger Maaike Charlotte Van Eeckhoutte, hvordan musik i festlige lag faktisk påvirker et ungt menneskes hørelse.

– Vi har især været interesserede i dem, som bruger nattelivet meget, og vi vil se, om vi kan finde markante ændringer i deres hørelse. Også bare efter en enkelt aften i byen, siger hun.

30 unge nattelivsentusiaster bliver fulgt af en forskergruppe på Rigshospitalet. Foto: Simon Sig

Studiet foregår ved, at Maaike Charlotte Van Eeckhoutte og hendes team følger 30 unge danskere i starten af 20’erne, der fester igennem med høj musik. Deres hørelse bliver testet, før de tager i byen og så igen næste morgen og 14 dage efter.

300 kilometer vest for Rigshospitalets tredje sal koncentrerer de sig mest om festen. Tobaksfabrikken i Holstebro er en hybrid mellem en bar og en natklub. Der er DJ og dansegulv, og i aften er der godt besøgt. 

Mia Tang og Ane Stampe er mødtes med et par drenge. De har valgt et bord rimelig tæt på DJ-pulten. Nu skal de egentlig bare have det sjovt.

– Det er rart, at man kan vælge feststed lidt efter, om man vil snakke eller danse. Og hvis der er for meget larm, kan man jo bare gå, siger Ane Stampe. 

Mia Tang er enig. Men hun har nogle gange oplevet sådan en pivelyd i sit øre, dagen efter hun har været i byen.

Ane Stampe synes, det er godt der er forskel på, hvor høj musikken er på forskellige barer og natklubber. Foto: Simon Sig

Flere hører pivetoner 

Og det er Mia Tang ikke alene om. Der sker tilsyneladende noget med unge menneskers ører i disse år.

Hvert fjerde år udgiver Sundhedsstyrelsen den National Sundhedsprofil, der tager temperaturen på danskernes sundhed og herunder undersøger, hvor mange der er generet af tinnitus. En susen eller en pivetone i øret, der kan komme af flere ting, men som ofte hænger sammen med støjskader, og som kan være et forvarsel om høretab. 

For 10 år siden var der 6,4 procent af mændene og 4,7 procent af kvinderne i aldersgruppen 16-24 år, der var generet af tinnitus ifølge Sundhedsprofilen. Den nyeste Sundhedsprofil har tal fra 2021, og her fremgår det, at det nu gælder 9,7 procent af aldersgruppens mænd og 8 procent af kvinderne.

Udviklingen gælder ikke kun i Danmark. Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at en milliard unge mennesker er i risiko for at udvikle høretab og tinnitus, og de har en ret klar idé om, hvor udviklingen har rod. Det handler om musik. Måden at lytte til musik og mængderne af det.

– Det er både høj lyd fra høretelefoner, når man gamer og lytter til musik, og det er i høje støjniveauer til koncerter og i nattelivet, siger Shelly Chadba, der er teknisk leder af hørelse i WHO.

Hvad er decibel?

Decibel er måske en måleenhed, som du har hørt om før, men aldrig helt har forstået.
Lyd måles i decibel (dB), og decibel-skalaen tager udgangspunkt i menneskets hørelse. 0 dB er den laveste lyd, vi kan høre, og en normal samtale foregår typisk i en lydstyrke på omkring 60 dB. Decibel skalaen er logaritmisk opbygget. Det vil sige, at hvis man bevæger sig tre decibel op, fordobles lydstyrken, og tiden du kan være i støjen halveres. Der er derfor stor forskel på eksempelvis 100 dB og 110 dB. 

Ingen ører er ens, og derfor er det også forskelligt, hvor lang tid vi kan opholde os i høj lyd, før hørelsen tager skade. Høreskader kan både opstå af et konstant højt lydniveau, det kalder vi for db(A), og af impulsstøj hvor der kortvarigt er et meget kraftigt lydniveau, det kalder vi for db(C). 

Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi på 85 dB(A) i løbet af en arbejdsdag. Hvis den overstiges, er der tale om høreskadende støj, der over tid kan give høreskader og tinnitus. Og da lydstyrken fordobles ved 3 decibel, halveres tiden du kan være i støjen også. Derfor skal ansatte også bruge høreværn, hvis de udsættes for støj, der overstiger grænseværdien på 85 dB(A). 
 

Hvis du opholder dig i et støjmiljø på 100 dB(A) i 15 minutter, har du allerede opbrugt din daglige støjkvote, og så udsætter du dig selv for potentielt høreskadende støj. 

Kilde: Arbejdstilsynet og Høreforeningen

I Danmark sætter kun højtaleren grænser

I EU har det været ulovligt at sælge høretelefoner med et top-lydniveau på over 100 decibel i ti år. Ligeledes er alle spillesteder, festivaler og koncertsale i Danmark underlagt individuelle regler for, hvor høj deres musik må være.

Barer, diskoteker og natklubber er til gengæld ikke underlagt nogen krav om, hvor højt støjniveauet må være for deres gæster. Så længe stedets ansatte er beskyttet efter reglerne om arbejdsmiljø, og der ikke er nogen naboklager, må de spille lige så højt, de vil. 

– På globalt plan er støjeksponeringen i nattelivet faktisk på et niveau, der statistisk kan have skadende virkning på 40 procent af gæsterne, siger Shelly Chadba fra WHO. 

Det har fået hende og organisationen til at lave en række anbefalinger til ’sikker lytning’ til blandt andet barer og diskoteker. Anbefalingerne skal virke som inspiration ikke kun til unge mennesker selv, men også til steder, der spiller musik, og til regeringer, der kan lave lovmæssige rammer.

– Det er vigtigt at passe på sine ører, men det er også vigtigt, at det er muligt at passe på sine ører, siger Shelly Chadba.

WHO’s anbefalinger vender vi tilbage til.

Hvor højt bliver der spillet i nattelivet?
Det kan være svært at give et konkret svar på, hvor høj musik der bliver spillet i det danske natteliv, da det varierer fra sted til sted, og der ikke er lavet en større omfattende analyse af lydniveauet.  

Men Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, Force Technology, vurderer, at det gennemsnitlige lydniveau på diskoteker i Danmark er 110 dB(A). Force Technology har lavet støjmålinger på diskotekerne over flere år, og selvom der både kan være højere og lavere lydniveauer fra sted til sted, anser de 110 dB(A) som det generelle niveau. 

Sundhedsstyrelsen har tidligere udgivet en rapport, hvor der refereres til engelske og franske studier, der viser, at det gennemsnitlige niveau på diskoteker ligger mellem 90 dB(A) og 110 dB(A) med niveauer helt op til 124 dB(A). 

Kilde: Force Technologys ‘Støjbarometer’ og Sundhedsstyrelsens ‘Børn og unges udsættelse for høj musik i underholdningsmiljøer’ fra 2006.

Kender de unge risikoen?

Når Shelly Chadba skal sætte ord på, hvordan man imødegår farlige situationer med høj støj i nattelivet, slår hun med det samme fast, at det kræver en koordineret indsats, hvor flere skal tage ansvar. Men det kræver først og fremmest, at den enkelte er klar over, hvad høj lyd kan gøre ved ører.

– Det bedste våben mod høreskader er information og viden. Man skal vide, hvordan høj musik kan påvirke ens hørelse og i øvrigt være klar over, at både tinnitus og høretab har mange negative konsekvenser, der ligger udover en forringet høresans, siger hun og fortsætter.  

– Det handler også om at være opmærksom på, man faktisk kan gøre noget. At brug af ørepropper i nattelivet for eksempel kan være en kæmpe hjælp. 

Hvad oplysning og viden angår, er vi dog langt fra i mål herhjemme, hvis man spørger Susanne Nemholt. Hun er audiologopæd og postdoc ved SDU og har i hele sit arbejdsliv haft fokus på unge med tinnitus.

– Der er indlysende ikke nok oplysning om, hvordan det faktisk kan påvirke ens ører at tage ud i nattelivet. Vi har et oplysningsarbejde, som vi ikke er lykkedes med eller måske ikke engang er kommet i gang med, siger hun.

Ifølge Susanne Nemholt er ørerne i det hele taget ikke noget, der fylder nok i den store samtale om at passe på os selv. Hun har flere eksempler. Blandt andet tager hun udgangspunkt i forebyggelseskampagner til nytårsaften.

– Der får vi at vide, vi skal passe på øjnene og fingrene. Men hvad med ørerne? Vi har også kampagner i forhold til alkohol, og vi laver oplysning omkring sikker sex. Det er alt sammen for at formidle viden til unge, så de kan træffe deres valg på et kvalificeret grundlag. Det er rigtig svært at træffe valg om ens hørelse, hvis man ikke ved, at man potentielt er i gang med at belaste ørerne, siger Susanne Nemholt.

Hjælper vished i en brandert?

Men spørgsmålet er, om oplysning og viden er nok, når et ungt menneske bevæger sig ud i nattelivet. 

Carsten Daugaard er ekstern lektor på audiologiuddannelsen på Syddansk Universitet og seniorkonsulent hos Force Technology, der er Miljøstyrelsens referencelaboratorium for lyd. Ifølge ham er der en ret vigtig faktor at tage højde for, når det handler om barer, diskoteker og natklubber. 

– Ofte er der alkohol involveret i nattelivet, og det betyder jo noget for dømmekraften. Det gør også, at man mister sin kritiske sans for, hvornår musikken er for høj for en, siger Carsten Daugaard.

Han støtter idéen om at udbrede mere viden blandt unge om, hvordan støj påvirker ørerne. Men han tror, der skal mere til for at undgå støjskader i nattelivet. For selv hvis alkoholen ikke dulmer gæsternes kritiske sans, så har de unge mennesker ifølge Carsten Daugaard ikke mulighed for at vide, om lydniveauet er på et skadeligt niveau for dem.

– Folk kan ikke træffe et fornuftigt valg selv, for de ved ikke, hvor meget støjeksponering, de bliver udsat for på et diskotek, siger Carsten Daugaard.

Som tidligere nævnt har WHO udarbejdet en række anbefalinger for sikker lytning i nattelivet. 

WHO’s anbefalinger til sikker lytning i nattelivet indeholder blandt andet: 

Et gennemsnitligt maksimalt niveau på 100 dB(A) på barer, diskoteker og natklubber. 
Gæsterne skal have adgang til ørepropper.
Barer og diskoteker skal have ’stillezoner’, hvor gæsterne kan hvile deres øre. 

Hvorfor lige 100 decibel?
WHO skriver i deres anbefalinger, at 100 dB(A) er en reducering af lydniveauet, hvor risikoniveauet for at få høreskader er på et acceptabelt niveau. Hvis risikoen for at få høreskader skal fjernes helt, skal lyden ned på et niveau, som WHO mener, ikke er holdbart for oplevelsen i nattelivet, og et niveau som gæsterne i nattelivet ikke vil acceptere. Derfor er 100 dB(A) et kompromis som både beskytter gæsterne bedre og sørger for, at festen kan fortsætte. 

Kilde: WHO Global standard for safe listening venues & events

Carsten Daugaard mener, at vi skal lade os inspirere af WHO’s anbefalinger, og han er ikke alene. 

Overlæger er positive for regler

Flere folk i sundhedsvæsenet ser nemlig også et potentiale i at få skruet ned for musikken i nattelivet. 

– Der er bestemt behov for at kigge på det her, det mener jeg absolut, siger Jesper Schmidt.  

Han er klinisk lektor ved Klinisk Institut og overlæge på Odense Universitetshospital.

Han mener, grænsen bør ligge på 95 decibel på diskoteker, og så er han tilhænger af WHO’s opfordring til hvileområder. 

– Musikken i nattelivet er på et niveau, hvor det er skadeligt højt. Det er en risiko, vi må erkende. Jeg synes godt, vi kunne regulere, hvor kraftigt der bliver spillet og give noget mere oplysning og synlig indikation af, hvornår man træder ind i et meget kraftigt lydområde, siger Jesper Schmidt. 

Han bakkes op af både Mads Klokker, der er ledende overlæge på Rigshospitalets øre-næse-hals-afdeling og Christian Thorup, der er overlæge på Audiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital. 

– De unge udsætter sig for en skadelig påvirkning i nattelivet, som de hverken er klar over eller kan mærke er skadeligt. Selv om man rent faktisk får en høreskade, så er skaden så lille det første lange stykke tid, at det ikke er noget, man mærker til, siger Christian Thorup.  

– De unge er langt fra modne nok

Randi Wetke er tidligere overlæge på Audiologisk Afdeling i Aarhus, Odense og Gentofte, og hun har været lektor på SDU’s audiologiuddannelse. I dag er hun pensioneret og frivillig i Høreforeningen. Hun ser allerhelst, at niveauet ikke overstiger 85 decibel, men hun tror ikke, det er realistisk. I stedet synes hun, at 100 decibel lyder som et realistisk kompromis, der ikke ødelægger musikoplevelsen. Stillezoner og mulighed for ørepropper til gæsterne skal ifølge Randi Wetke også implementeres.

Hun forstår godt, hvis unge mennesker i nattelivet ikke tænker på lydniveauet, når stemningen er god, promillen er høj og timerne er sene. 

– Det er virkelig uheldigt, at man ikke gør mere for de unge mennesker. For lige nu mener jeg ikke, at man kan forvente, at de selv er klar over, at der er en risiko, siger Randi Wetke.

De er vel voksne mennesker, er det ikke deres eget ansvar?

– Som 18-årig er man slet ikke moden nok til at kunne forstå konsekvenserne på længere sigt. Derudover gør alkoholen, at man er endnu mere ligeglad. Så kan man klare hele verden, siger Randi Wetke. 

Derfor mener hun, politikerne skal gribe ind og lave nogle regler, der beskytter de unge mod høreskadelige lydniveauer på barer og diskoteker. 

– Politikerne behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken, siger hun og henviser til WHO’s anbefalinger. 

Mads Klokker fra Rigshospitalet væver dog lidt ved tanken om, hvorvidt det er politikerne eller branchen selv, der skal udfærdige grænser. 

– For hvem er det, der skal tage teten? Er ens hørelse eget ansvar, eller er det et samfundsansvar? Det er faktisk en interessant diskussion, siger Mads Klokker.

WHO vil kun anbefale

Shelly Chadba fra WHO understreger, at deres rolle er at lave anbefalinger, som lande hver især kan bruge, som de ønsker. Hun opfordrer derfor ikke de danske politikere til at lave lovindgreb, men hun understreger, at lovgivning er effektivt.

– Da jeg var barn, havde vi ikke sikkerhedsseler i bilerne. Med tiden fik vi dem, men vi havde ikke lyst til at bruge dem, fordi de var ubehagelige. På et tidspunkt blev det indført, at det ville koste en bøde at køre uden sikkerhedssele, og så begyndte folk at bruge dem. Med tiden er det blevet en selvfølge.

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

På spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen har anbefalinger for ens færden i nattelivet lyder svaret:

Der er generelt sket en stigning i tilfælde af tinnitus i den danske befolkning de sidste ti år.
Sundhedsstyrelsen har ikke udarbejdet anbefalinger for musik i nattelivet, men det er en god ide at passe godt på sin hørelse allerede i barndommen og ungdommen, da udsættelse for høj lyd i hverdagen kan skade hørelsen permanent. Man kan læne sig op ad WHO’s anbefalinger og Høreforeningens 5 gode råd. Anbefalingerne handler om, at man kan beskytte sin hørelse ved at bruge ørepropper, når man befinder sig på steder med høj musik, som fx natklubber, og at man skal holde pauser fra høj lyd og holde afstand til kraftige lydkilder.

Diskoteksleder er dybt uenig

Carsten Clausen, der er daglig leder på Tobaksfabrikken i Holstebro, fortæller, at de har et internt regelsæt over støjniveauet. Derfor har DJ’en også en decibelmåler ved pulten, som musikken skal justeres efter. Carsten Clausen nævner i den sammenhæng, at Tobaksfabrikken ikke vil få praktiske problemer med en støjgrænse på 100 dB, men han er langt fra begejstret for idéen om at lægge ny lovgivning ud til nattelivet.

–  Det ville jeg synes var forfærdeligt. Det er et frit land, og hvis folk ikke kan lide, hvor højt vi spiller, så kan de gå et andet sted hen. 

Carsten Clausen fortæller, at han i princippet er imod sikkerhedslovgivning, der ikke er absolut nødvendig.

– Jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der har lyst til at drive en forretning, der giver folk høreskader.

Den køber overlæge på AUH, Christian Thorup, ikke. Han nævner, at den reelle høreskade måske først kan opfattes efter en årrække, hvormed både gæsten og baren kan holde støjniveauet højt længe uden at kende de reelle konsekvenser. 

– De fleste kan måske godt mærke, at det runger for ørene dagen efter en bytur, men det går typisk over igen de første mange gange. Så man kan opholde sig i det her skadelige støjniveau og tro, at det ikke er skadeligt, og så bliver man jo bare ved, siger han og fortsætter. 

– På et tidspunkt, når man et punkt, hvor man rent faktisk har nogle høreproblemer. Men det kan jo ligge mange år ude i fremtiden, og så kan man altså ikke gå 20 år tilbage og lave det om, afslutter han.

Står den unge generation foran kollektiv nedsat hørelse?

Oppe på Rigshospitalets tredje sal arbejder Maaike Charlotte Van Eeckhoutte og hendes forskergruppe videre med deres projekt. De håber, de kan præsentere nogle resultater i begyndelsen af det nye år. 

– Vi behøver ikke lave det her studie for at vide, at høje støjniveauer i nattelivet kan være skadelige. Det ved vi allerede. 

– Vi undersøger unge mennesker med et aktivt natteliv, så vi kan se, om deres hørelse er dårligere, end hvad vi i dag anser som en normal hørelse. Det kan være, at vi finder frem til, at de unges hørelse ikke er så normal længere, siger hun. 

Foto: Simon Sig
Maaike Charlotte Van Eeckhoutte og hendes forskergruppe følger 30 par ører tæt. Foto: Simon Sig

300 vest for Rigshospitalet, er det festen, der går videre. På Tobaksfabrikken i Holstebro tager stemningen til, og man skal hæve stemmen for at kunne snakke ved bordet oppe ved DJ-pulten. 

21-årige Ane Stampe er loren ved tanken om, at der ligefrem skal være en lov, der bestemmer, hvor høj musikken må være. 

– Det kan godt være, en grænse er en god idé. Men jeg synes også, det er op til stedet, hvor højt de vil spille, siger hun. 

Vi ville gerne have hørt fra både HORESTA, der er brancheforening for barer og restauranter og REKOM, der ejer en lang række danske natklubber, barer og diskoteker. Ingen af dem ville stille op til interview, men REKOMs presseansvarlige fortæller, at REKOM overholder alle gældende regler. 

Vi ville også gerne have spurgt sundhedsministeren om, hvorvidt vi i Danmark burde indføre regler inspireret af WHO’s anbefalinger. Ministeren er ikke vendt tilbage. Men i den følgende artikel kan du læse om, hvordan de har ladet sig inspirere af WHO i Bruxelles. Her forholder en række politiske ordførere sig i øvrigt også til, om vi burde gøre det samme i Danmark.